Landbrugsmaskinmekaniker til vores værksted i Varde
Er du en udekørende landbrugsmaskinmekaniker der drømmer om en hverdag, hvor du arbejder på et landbrugsværksted? Så se her hvad vi kan tilbyde dig hos Skjern Maskinforretning:
VI TILBYDER
Hos os får du muligheden for at arbejde selvstændigt, men du vil aldrig stå alene. Dine kollegaer deler gerne ud af deres mange års erfaring, for selvom de har en lav gennemsnitsalder, har flere af dem fejret +10-års jubilæum hos os, og vi er brand-stolte af at have samlet så meget viden i huset - sammen står vi stærkest om at tilbyde kunderne en god service. Vi håber du vil bidrage til den positive og uformelle tone med et friskt, initiativrigt og humørfyldt sind.
Din hverdag kommer til at foregå på vores værksted i Sakskær, tæt på Varde, i tæt samarbejde med værkfører omkring klargøring af maskiner og reparation af kundemaskiner. Vi sørger for at du har alt hvad du skal bruge for at kunne yde den bedst mulige service i form af løbende uddannelse, såvel som et moderne værksted med det rigtige diagnoseværktøj.
Hvad forventer vi så af dig, for at du kan blive en del af teamet?
VI FORVENTER AT DU:
- Er dygtig til at lytte til kunden og deraf danne en forståelse for den udfordring kunden står med.
- Formår at arbejde selvstændigt, men er god til at samarbejde.
- Har et godt humør, er imødekommende og serviceminded.
- Er kvalitetsbevidst og har sans for orden.
- Har erfaring med reparationer traktorer
- Har erfaring med brug af PC og IT og lyst til at vide mere.
- Kan læse og forstå engelsk på brugerniveau.
- Er fleksibel og kan lide at have travlt i perioder.
INTERESSERET?
Ring eller send en sms til John Svendsen på tlf. 51 96 18 31, så får vi en kop kaffe og en snak for at finde ud af om du og vi er et godt match for hinanden.
OM OS
Skjern Maskinforretning A/S er full-line New Holland forhandler og vi har et bredt produktsortiment på vores reservedelslager, som henvender sig til både landmænd, entreprenører samt industri. Vi har eksisteret siden 2014 og er i dag 50 ansatte, som sammen arbejder for at give vores kunder den bedst mulige service, gennem grundig vejledning og hurtig afhjælpning af enhver udfordring. Her er rig mulighed for at få ansvar og indflydelse – det giver vi gerne ud til de medarbejdere, der kan løfte opgaven.